Vores historie
SCT Transport er en familieejet virksomhed, stiftet i 1930 af Carl Christiansen. Enken overlod ledelsen til sin søn Svend Christiansen i 1960, som drev virksomheden sammen med sin hustru Eva Christiansen, frem til tredje generation overtog i 1989. I dag ejes og ledes virksomheden af 3. og 4. generation af familien Christiansens bestående af Henning Christiansen og Hanne Bødker-Petersen og Christian Bødker-Petersen.
-
1943
Efter Carl Christiansens tidlige død i 1943, drev enken Karen Christiansen virksomheden videre frem til 1960, hvor den yngste søn Svend Christiansen og hans kone Eva Christiansen købte virksomheden, som på dette tidspunkt tillige bestod af en taxaforretning.
-
1980
Kom den ældste søn Henning Christiansen til virksomheden efter endt uddannelse som lastvognsmekaniker og var i starten beskæftiget som chauffør og mekaniker. Henning havde mod på og lyst til at starte en exportafdeling sideløbende med entreprenørkørslen. Hans interesse var driften af virksomheden og i 1989 blev han således direktør og generationsskiftet påbegyndtes.
-
1990
Ansættes Hennings søster Hanne Bødker-Petersen, som fik til opgave at opbygge administrationen. Med analyseregnskaber og andre IT-værktøjer dannedes grundlaget for en trimning af virksomheden. Lastvognsværkstedet Nordsjællands Diesel A/S etableres. Værkstedet servicerer samtlige koncernens egne lastbiler, såvel som andre vognmænd og håndværksvirksomheder i omegnen.
-
1998
Etablerer SCT Transport deres første Grusgrav - TSG Tulstrup Sten & Grus, beliggende nær Hillerød.
-
2000
Vognmandsvirksomheden Messeter Transport i Lyngby opkøbes, hvis kerneområder ligeledes er kørsel med entreprenør-, kran og containerbiler.
-
2002
2002 - 2004 I 2002 etableres dæk,- og personvognsværksted Nordsjællands Dækcenter i Gilleleje. I 2003 tilkøbes Jørgen Nielsen Transport i Hørsholm, som er en container og kranforretning. I 2003 overtages ligeledes vognmandsvirksomheden Viggo Rasmussen Transport i Roskilde, som primært er en virksomhed med fejeblade og store kranbiler. Foråret 2004 overtages Køge Kran og Specialtransport, med store lastbilmonterede kraner. Virksomheden fusioneres med VRT i Roskilde.
-
2005
I 2005 opkøber SCT Transport Keld Jensen Transport A/S, og i 2006 flytter Nordsjællands Diesel lastvognsværkstedet fra Gilleleje til større faciliteter i Hillerød.
-
2011
1. oktober 2011 fusionerer Messeter Transport, KJT Transport og SCT Transport til en samlet enhed SCT Transport A/S, som opdeles i tre specialeområder. Containerafdelingen disponeres nu fra København, Kran- og Specialtransport fra Hillerød og entreprenørtransporterne fra Gilleleje.
-
2015
Generationsskiftet påbegyndes til 4. generation. Virksomheden ledes i dag af to generationer. I 2016 tilkøbes vognmandsvirksomheden Jens Hjort med tilhørende grusgrave, som samtidig fusioneres med SCT Transport A/S.
-
2017
I 2017 erhvervede vi et nyt areal i Farremosen, Allerød, som skal være centrum for virksomhedens fremtidige rejse og samlingspunkt for alle vores aktiviteter.
-
2020
Det store jubilæum. 2020 blev på alle måder et anderledes år. En verdenspandemi ramte os alle, og vores hverdag blev ændret på mange parametre. Vi måtte aflyse vores fejring af vores 90 års jubilæum grundet Covid-19. -
2021
Den store drøm bliver til virkelighed. De sidste formelle detaljer falder på plads omkring det nye område i Farremosen og snart kan byggeriet begynde. Med unge kræfter, udsyn og ideer i topledelsen kommer også viljen og lysten fra den ældre generation til fortsat at fremtidssikre og udvikle koncernen. -
2022
Indvielse i Allerød. I september 2022 kunne vi med stor glæde fejre indvielsen af den nye moderne matrikel i Farremosen i Allerød, som fremadrettet vil være primær base for koncernen. -
2024
Næste generation. Generationsskiftet der startede tilbage i 2015, er nu endelig afsluttet. Koncerndirektør Christian Bødker Petersen har overtaget ejerskabet - dermed er 4. generation af familien nu ved roret.